Skip to main content

Grønne områder

Rosenlyparken har i forhold til områdets samlede størrelse en stor procent del grønne områder. Ud over de lange grønne arealer som går for enden af alle rækkerne hvor der forefindes legepladser, så er der på volden stier man kan gå på og som slås løbende af gartneren. Endvidere findes et større areal bag volden.

Vi har på hovedstien langs rækkerne opstillet hunde hømmere, 6 stk. i alt. Udover de områder, er der fra Rosenlyparken adgang til stisystemet som fører mod Ishøj. Her er der belysning på renoverede stier og broer, samt adgang til flere stier og områder hvor hunden kan slippes løs, hvis det er noget man ønsker at gøre brug af.

Slåning af vold

Som grundejer har du måske allerede bemærket, er der i sommeren 2023 ikke blevet slået græs på skråningerne af voldene ud imod motorvejen og volden mod Hundigevej. 

Dette besluttede bestyrelsen i vinter, og fortalte om det på generalforsamlingen i januar 2023. 
 
Vi kan spare ca. 20.000 kr. om året, og efter overvejelser i bestyrelsen besluttede vi at vi ville prøve at droppe denne årlige græsslåning på voldene i 2023. 
Så kan vi diskutere på næste generalforsamling, om i som grundejere er enige, eller vi skal genoptage det. 
 
Der bliver selvfølgelig stadig slået græs på alle vores vandrette  fællesarealer, på toppen af volden og på de 2 gangstier, der fører op til toppen af volden mod motorvejen.  

Du kan se billeder af de to volde her.


Legepladser

På Rosenlyparkens grønne arealer findes der flere faciliteter for børn. Der er tre legepladser: to til de mindre børn og én til de større.

Alle legepladser gennemgår hvert år et eftersyn af Samm-Sall, hvor der rapporteres om eventuelle reparationer, der skal udføres.
Du kan se de seneste rapporter nederst på siden.

Legepladserne blev opsat i 2009 og blev for første gang malet i 2015. Målet er, at de fremadrettet males cirka hvert 5.-6. år, alt efter behov.
I 2020 blev legepladserne malet og repareret.


I juli 2025 er de små legepladser blevet opdateret med nye vipper til glæde for de mindre børn.
Foruden det nye legeudstyr forventes det, at legepladserne også bliver repareret og malet i løbet af 2025.

En større renovering af den store legeplads er også med i budgettet for 2026/2027.
Har du gode idéer til, hvordan legepladsen kan fornyes, så hold øje med vores hjemmeside og Facebook – vi vil gerne høre fra dig!

Lille legeplads 1

Denne lille legeplads, som er beliggende ved de lave numre, har to små børnevipper, der er opsat i 2025. Derudover er der et legehus samt gynger med både en babygynge og en almindelig gynge til de mindre børn.

Ved legepladsen er der også opsat et bord-/bænkesæt.

Lille legeplads 2

Denne lille legeplads, som er beliggende ved de lhøje numre, har to små børnevipper, der er opsat i 2025. Derudover er der et legehus samt gynger med både en babygynge og en almindelig gynge til de mindre børn.

Ved legepladsen er der også opsat et bord-/bænkesæt.

Store Legeplads

Den store legeplads har gynger for store børn, en edderkoppegynge,(sansegynge) samt et større klatrestativ med diverse udfordringer og legehus på toppen.

Legepladsen er oftest også samlingssted for arrangementer i Rosenlyparken. Så når vi omtaler at vi mødes på den store legeplads er det her.


Fællesarealer

Rosenlyparken er heldig er være omgivet af masser af grønne områder. 

Her er både boldbaner, større græsarealer og plantebed.

Vi syntes at grønne områder er med til at, gøre Rosenlyparken til et dejligt sted og derfor passer vores gartner også rigtig godt på dem.
Derfor håber vi også, at i også gør dette.


Hundehømmere

Der er opsat 6 hunde "hømmere" i Rosenlyparken. På den måde er der rig mulighed for at komme af med sin hunds efterladenskaber uden at nogle skulle komme til at træde i det.

Mangler der poser så skriv via vores kontaktside.


Nu kan du igen gå en tur på støjvolden.

Gartneren har været forbi og gjort den fin til en dejlig tur med hunden (husk at samle op, så vi holder volden fin) eller en hyggelig aftentur.

Du kan her se nogle før og efter billeder.

sep-2025

Legehusene på de små legepladser, rutsjebanen og legeredskabet på den store legeplads har nu fået en gang beskyttende maling, så de fremstår flotte og er klar til masser af leg.

Gyngestativet og det resterende legeredskab males snarest.

Toppen af volden før beskæring

Før beskæring

Før beskæring

Før beskæring

Før beskæring

Stien langs motorvejen

Toppen af volden efter beskæring

Toppen af volden

      Kontrolrapporter legepladser

      Hvert år gennemgår Samm-Sall vores legepladser så de er sikre at lege på. Du kan her finde de seneste rapporter. 

      Skulle du opleve fejl eller mangler så meld dette på vores kontaktside.