Ny kattelov den 1. juli 2021

Den 1. juli 2021 træder en ændring af lov om mark- og vejfred i kraft

Der har nemlig i starten af maj været 3. behandling ved folketinget og her er forslag til lov om ændring af lov om mark- og vejfred blevet vedtaget.

I forhold til katte betyder dette.

  • En kat der ikke er ID mærket kan optages af enhver. Det indbefatter at katten ikke er øretatoveret, chipmærket eller bærer halsbånd.
  • Katte der ikke er ID mærkede, skal ikke fremlyses (tidligere var der fremlysningspligt i 72 timer). Dvs. at fremlysningspligten bortfalder.
  • I tilfælde hvor katte er ID mærkede og optages, skal man kontakte ejeren. Katten skal hentes indenfor 24 timer ellers overgår katten som optagers ejendom.

Du kan på Kattens Værn læse mere om loven og dens ændringer og vil du læse hele lovændringen kan du finde den her.