Skip to main content

Vandets hårdhed varierer

Greve Vand oplyser at blødgøringsanlægget er delvist ude af drift

Der er udfordringer med blødgøringsanlægget, hvilket betyder at det er delvist ude af drift. 

Vandets hårdhed varierer.

Der arbejdes på at få anlægget til at køre stabilt, men vi ved ikke på nuværende tidspunkt, hvornår hårdheden er tilbage til 8 - 10 dH. 

Du kan altid finde seneste nyt på www.grevevand.dk

 

kilde: grevevand.dk

Giv kommunen et praj om fejl og mangler

Oplever du manglende snerydning eller glatførebekæmpelse, huller i veje eller stier, tilstoppede kloakker eller andre fejl og mangler i Greve Kommune, så brug “Giv os et Praj”.

Vi kan kun opfordre til, at jo flere der melder disse fejl via “Giv os et Praj”, jo større er chancen for, at de bliver udbedret.

Til tider modtager vi mange henvendelser om, at der er fejl og mangler i Rosenlyparken. Vi har desværre ikke en direkte hotline til diverse myndigheder eller firmaer. Det bedste, man kan gøre, er at bruge “Giv os et Praj”. Jo flere, der melder den samme fejl, jo større er chancen for, at den bliver bemærket og udbedret.

Er man i tvivl om, hvem man skal kontakte, er man selvfølgelig altid velkommen til at kontakte bestyrelsen.

 

Sne- og glatførebekæmpelse i Rosenlyparken

Selvom vinteren ikke helt er her mere, så har du stadigvæk forpligtelse til rydde sne og glatførebekæmpe ud foran din ejendom.

Det betyder, at du i perioden 1. november - 31. marts som grundejer har pligt til at rydde sne og glatførebekæmpe ud foran din ejendom.

Kommunen sørger for snerydning og glatførebekæmpelse på de offentlige veje, stier og parkeringspladser i henhold til det af Greve Kommune fastsatte serviceniveau og Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser. 

Oplever du veje, stier eller fortove der ikke er ryddet, kan du bruge appen "Giv os et praj". Husk dog at læse mere om hvilken prioritet der gælder inden der indrapporteres. 

Du kan finde mange flere oplysninger på disse sider.

På denne side kan du læse om sne- og glatførebekæmpelse i kommunen.


På kortet herunder kan du se hvilke veje og stier som ryddes af Greve kommune samt hvilke der ryddes af grundejerforeningen. (klik på billedet for at forstørre)

 

Tak til alle der mødte op

Tak til alle som kom til fastelavn i Rosenlyparken.

Solen skinnede og både Supermand, Chase fra Paw Patrol, prinsesser, en elefant samt andre udklædte børn var mødt op med deres forældre. 

De mindste kæmpede bravt med tønden, men til sidst med lidt forældre hjælp blev den slået ned.
Efter at alle tønder var nede var der kakaomælk, juice, slik og fastelavnsboller til alle.

På gensyn i 2026. 

---

Næste gang vi forhåbentligt mødes til hyggelig samvær i Rosenlyparken er til 
Affaldsindsamling i Rosenlyparken - Vi samler ind. ikke penge, men affald

Ny asfalt i Rosenlyparken

Nu skal du ikke længere køre uden om diverse huller på den sidste del af cykelstien i Rosenlyparken.
Asfalt arbejdet er nu nemlig overstået.

I forbindelse med asfalt arbejdet, er der som informeret på generalforsamlingen fældet 7 træer i Rosenlyparken.

Dette for at forebygge at, rødderne ødelægger den nye asfalt.