Skip to main content

Fibia skifter navn til Waoo

Fibia overtog for et stykke tid siden ejerskabet af Waoo, og Waoo blev dermed en del af Fibia.
Det betyder at alt, hvad du fremover møder som kunde, vil komme fra Waoo. Fibia vil fortsat eksistere som netejer og til erhvervskunder.

For at gøre det lettere for dig som kunde, vil du derfor fra den 7. februar 2023 modtage e-mails, regninger og andre informationer fra Waoo i stedet for fra Fibia.
Din selvbetjening ”Mit Fibia” bliver også til ”Mit Waoo”, og du finder den på mit.waoo.dk fra den 7. februar 2023. Bare rolig, dit login er stadig det samme. Har du endnu ikke et login, kan du finde en guide til at oprette dig her.
Du kan også stadig finde nyttige informationer, guides og hjælp fra vores chatbot på waoo.dk fra den 7. februar 2023.

Når Fibia bliver til Waoo, kommer det ikke til at betyde noget for dit abonnement, din pris eller dine produkter hos os. Der vil ikke være nedetid i forbindelse med denne ændring, og dine betalingsaftaler vil ikke ændre sig. Alt fortsætter som det plejer – nu blot fra Waoo.

I løbet af februar kan du måske opleve stadig at modtage informationer fra Fibia, men vi arbejder på at ændre alt til Waoo hurtigst muligt. Vi glæder os til at arbejde videre med Waoo og sikre, at din kundeoplevelse fortsat er den allerbedste. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til os på formularen på fibia.dk/kontakt eller kontakte os på 70 29 24 44.