Skip to main content

Indbrud i Rosenlyparken - OPDATERET

Opdateret

Desværre har der igen været et eventuelt forsøg på indbrud i Rosenlyparken. 
Lørdag den 26/11 har der været mistænkelig adfærd hvori en ukendt maskeret mand er gået ind i en forhave ved 19 tiden.

Heldigvis blev han opdaget af grundejerens overvågningskamera og valgte at gå fra stedet.
Igen henstiller vi til at, holde godt øje med mistænkelig adfærd i Rosenlyparken.
 

Der har desværre været et indbrud i Rosenlyparken i fredags den 11/11.
Foruden indbrudet udviklede det sig også til trusler.

Vær derfor ekstra opmærksom på mistænkelig adfærd. Ring 1-1-4 eller ved akut fare eller igangværende indbrud 1-1-2.
Har du videoovervågning så kig gerne efter mistænkelig adfærd omkring klokken 21.00 fredag den 11/11.

Du kan her læse om episoden som er fra Midt- og Vestsjællands Politi døgnrapport.

Indbrudstyve overrasket under indbrud i villa – Rosenlyparken, Greve

Kl. 21.10 fik politiet en anmeldelse fra et par, som netop var kommet hjem til deres bopæl, hvor to fremmede mænd var blevet overrasket under et indbrud på stedet.

Politiet kørte til området for at lede efter de to mænd, der var flygtet fra stedet, idet de havde truet parret til at lade dem gå. Indbrudstyvene havde dog nået at stjæle nogle smykker, efter at de havde skaffet sig adgang til stedet ved at bryde et vindue op.
De flygtende indbrudstyve var iført sorte jakker og løb i retning mod et nærliggende supermarked. Politiet fandt ikke umiddelbart de to mænd, men undersøgte villaen for spor, der måske kan være med til at identificere de to.

Politiet hører gerne fra personer, der har bemærket de to mænd flygte fra stedet omkring anmeldelsestidspunktet. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.