Skip to main content

Vandets hårdhed varierer

Vandets hårdhed kan i perioder være højere end 8–10 °dH

Blødgøringsanlægget på vores nye vandværk er fortsat i indkøringsfasen. I denne periode kan anlægget blive taget midlertidigt ud af drift, mens vi foretager justeringer, test og optimering af driften.

Hvis der opstår driftsforstyrrelser på anlægget uden for normal arbejdstid, vil disse som udgangspunkt først blive udbedret den efterfølgende normale arbejdsdag.

For at sikre en stabil vandforsyning modtager vi i indkøringsperioden supplerende vand fra HOFOR. Vandet vi modtager fra HOFOR leveres fra et af deres vandværker, hvor vandet endnu ikke blødgøres. 

Som følge af ovenstående kan vandets hårdhed i perioder være højere end det tilsigtede niveau på 8–10 °dH. 


Du kan altid finde seneste nyt på www.grevevand.dk

 

kilde: grevevand.dk